Kontroller vandforbruget:
Mindst en gang om måneden bør vandmåleren aflæses og forbruget noteret. Hvis De opdager uregelmæssigheder ( måleren står stille selv om der er forbrug, stort forbrug eller lignende) skal De snarest kontakte Vodskov Vandværk. Ved jævnligt at sammenligne aflæsninger vil uregelmæssigheder i forbruget straks kunne ses.
Forbrug ved forskellige typer utætheder:
Utæt vandhane:
Langsomt dryp – 1 dråbe/sekund 7 m3/år. Hurtigt dryp 30 m3/år. Løber foroven – drypper forneden 100 m3/år
Utæt toilet:
Svært at se 100 m3/år. Let at se 200 m3/år. Uro på vandoverfladen 400 m3/år.
Rust i vandet:
Når der på grund af reparation af ledningsnettet har været lukket for vandet, kan det ske, at der kommer rust fra rørene i vandet. Man kan nemt skylle sin installation ren igen ved at lade en vandhane eller to være åbne i nogle minutter. Har man været uheldig og fået sit vasketøj misfarvet af rust fra vandet, anbefaler Statens Husholdningsråd følgende: Tøjet lægges i vand tilsat 1 dl. citronsyre pr. 10 ltr. vand. Efter en halv time vrides tøjet og vaskes igennem i en varm sodaopløsning med 3 dl. soda til 10 ltr. vand. Tøjet skylles og færdigbehandles som efter en normal vask.
Du bor på dit drikkevand:
De fleste steder i Danmark kan man – endnu – indvinde rent vand, der kan drikkes direkte fra hanen. Modsat mange steder i udlandet, hvor vandet skal gennem en avanceret og kostbar behandling, før det kan anvendes som drikkevand. Det rene grundvand er imidlertid et naturligt gode, som man må gøre en indsats for at bevare både for vor egen skyld og af hensyn til vore efterkommere. Gennem mange år er vores levevis blevet en stadig større trussel mod det rene grundvand, og stadig flere steder ser man forurening af grundvandet. Det er derfor vigtigt, at den enkelte borger ser det som en opgave også at være med til at sikre grundvandet mod forurening. Man kan sagtens bo og leve i områder, hvor vandet indvindes, men man må som beboer gøre sig klart, at man bor oven på drikkevandsreservoiret og en eventuel forurening man måtte give anledning til rammer både naboen og en selv.
Som eksempler på forureningskilder kan nævnes følgende:
Nedsivningsanlæg I landområder med spredt bebyggelse sker afledning af spildevand ofte ved nedsivning. Da der hersker en del usikkerhed om, hvor godt et nedsivningsanlæg renser for miljøfremmede stoffer f. eks. rengøringsmidler og olieprodukter bør man være ekstra opmærksom på, hvilke produkter man bruger i hjemmet og hvad man gør ved dem. Olietanke. Både gamle og nye olietanke skal sikres, så de ikke kan give anledning til forurening af jord og grundvand.
Rengøringsmidler:
Det er ikke altid at de rengøringsmidler, man anvender i mange hjem, er så miljøvenlige, som emballagen giver udtryk for. Uden at vide det kan man derfor komme til at forurene omgivelserne, når der gøres rent i hjemmet. Køb derfor kun rengøringsartikler, der er miljømærkede.
Gødning:
Hvis det grønne køkkenaffald komposteres, kan det blive en miljøvenlig erstatning for kunstgødning og spagnum. Alt vegetabilsk køkkenaffald, -skræller, grønsagsrester, afskårne blomster- mv. kan omdannes til kompost. Gerne blandet med haveaffald.
Ukrudtsbekæmpelse:
Brugen af kemiske ukrudtsmidler vil altid indebære en stor risiko for grundvandsforurening. Det kan derfor anbefales, at man finder alternative metoder. Ukrudt kan eksempelvis bekæmpes ved hjælp af skarpe luge- og skuffejern -, eller ved at dække jorden med flis eller bark. På fliser kan ukrudtet fjernes med en ukrudtsbrænder, en steamer eller – på mindre arealer – med kogende vand.